Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

DTC-vinderne hædres ved Copenhagen Motor Show

Danish
Touringcar
Challenge 

12/11/00 

Bella Centret danner rammen om storslået præmiefest. Der bliver stil over det, når vinderne af dette års Dansk Touringcar Challenge onsdag aften modtager deres hæder i Bella Centret.
 

I fornindelse med Copenhagen Motor Show 2000 afholder Jyllands-Ringen Motorsport A/S nemlig en storslået præmiefest, hvor en lang række af årets danske mestre og cup-vindere i bilsporten præmieres for deres resultater i den netop afsluttede sæson.

Præmiefesten finder sted onsdag den 15. november kl. 20.00, og midt imellem underholdning og anden festivitas skal der uddeles medaljer og pokaler.

Hovedbegivenheden bliver kåringen i Dansk Touringcar Challenge, der på rekordtid har fået status som bilsportens absolutte superliga. Her skal Peugoet 306-køreren Michael Carlsen, Vissenbjerg, på podiet som den anden vinder af serien, men på scenen får han også selskab af John Nielsen, England, og Michael Schröter, Grindsted, der tog henholdsvis anden- og tredjepladsen i det samlede regnskab. Der bliver også pokal til Peugeot Danmark A/S, idet DTC som den eneste løbsserie herhjemme også er en konkurrence for konstruktører, og den titel har det franske mærke vundet for andet år i træk.

Peugeot - Michael Carlsen
Michael Carlsen bliver onsdag hædret i Bella Centret for sin sejr i Danish Touringcar Challenge 2000.

De tre bedste i asfaltbaneklasserne Citroën Saxo Cup, Yokohama Cup, Special Saloon, Formel Ford 1800 og 2000 bliver også hædret ved præmiefesten, hvilket også gælder medaljetagerne i rallysportens fire DM-klasser, gruppe A, gruppe N, gruppe H og den "lille" 0-1400 cm3-klasse. Morgendagens stjerner får også lejlighed til at komme i rampelyset, da der ligeledes uddeles præmier til vinderne i Junior- og International A-klasserne.

Mere end 250 gæster deltager i præmiefesten, heriblandt en lang række af de kørere, som på fornemmeste vis har gjort Danmark ære ved at skaffe flotte resultater til fædrelandet i 2000-sæsonen. Det gælder eksempelvis Le Mans-vinderen Tom Kristensen, rallyeuropamestrene Henrik Lundgaard og Jens Chr. Anker, ALMS-køreren Jan Magnussen og Formel 3-køreren Nicolas Kiesa.

Ved præmiefesten under Copenhagen Motor Show bliver det også afsløret, hvem der bliver modtageren af den nyindstiftede pris, Jyllands-Ringen Motorsport A/S' Æresplaquette.